Vi glæder os til igen at åbne dørene til Bornholms Sommerrevy i Kyllingemoderen.
Den 2. juli 2021 er der premiere på årets revy og efter et langt år med nedlukninger og aflysninger, bliver det mere forløsende end nogensinde at byde jer indenfor til grin og galskab.
"Skov og Ballade" er navnet på årets revy, for midt i den smukke Almindingen vil samme succesfulde hold fra 2019 igen stå på scenen og sørge for både gode grin og masser af ballade.
Vi vil fokusere på, hvad der rører sig på Solskinsøen, ja, vi vil lægge os i selen for at blive Danmarks mest lokale revy! - og hvem ved, måske dukker de underjordiske op og giver deres besyv med?
På scenen ses atter skuespillerne Søren Hauch-Fausbøll, Gunvor Reynberg og Joakim Lind Graae Tranberg, der med deres komiske talent er klar til at fylde sommeren 2021 med et musikalsk lattermåltid og en bred appellerende komik.
Revyens kapelmester er Alice Carreri, der med sin både kompositatoiske og lydtekniske erfaring, vil bringe revyen ind i et finurligt musiskalsk univers.
Hele herligheden bliver iscenesat af den folkekære Lars Knutzon som revyens instruktør. Lars vil med sit særlige blik for komik og skæve historier skabe en fest af en revy i den bornholmske bøgeskov.
Den prisvindende og allestedsnærværende scenograf Rikke Juellund står for at skulle dekorere scenens univers, så Kyllingemoderen bliver transformeret til netop årets revy "Skov og Ballade".
Søren Hauch-Fausbøll
Skuespiller og Revydirektør
Gunvor Reynberg
Skuespiller og Revydirektør
Lars Knutzon
Instruktør
Joakim Lind Tranberg
Skuespiller
Rikke Juellund
Scenograf
Alice Carreri
Kapelmester
SES VI?
Bornholms Sommerevy er medlem af RevyDanmark
SKOV OG BALLADE
2. juli - 5. august